Når alt kommer til alt, så er det kaffen der er produktet – og vi elsker kaffe. Ellers ville vi ikke være i den her branche. Fælles for hele teamet er at vi alle også bruger en stor del af vores fritid på at lege og eksperimentere med kaffe. For vi har som nogle af de få i branchen stort fokus på at det der kommer i koppen rent faktisk smager godt.
Gode bønner har vi. – Men de er ikke alt. For gode bønner der er “tilberedt” forkert giver ikke en god kop kaffe.
Det hele skal nemlig gå op i en højere enhed – her kombinerer vi vores tekniske viden med vores viden og interesse for kaffe. Vi justerer maskinerne korrekt ift. brygtider, formaling, temperatur, vandtryk mm. således bønnerne bliver udnyttet optimalt – og kaffen bliver så god som den overhovedet kan.
Det er derfor vores mål altid at sørge for at det hele spiller som det skal, således I får den bedst mulige kaffe i koppen.
I har muligvis allerede en maskine med udmærkede bønner, men hvis ikke den er justeret korrekt, fører det ofte til en kedelig smagsoplevelse. Vi ser ofte dyre maskiner med dyre bønner, der giver bitter kaffe. Vi tilbyder at justere jeres maskiner ind, så I udnytter jeres maskiner ordentligt. Giv os blot et kald i dag, og vi kommer forbi og ser på det – ingen forpligtelser.